Kender I det der med ikke at have skidemange penge sidst på måneden? Nej, scratch that – INGEN penge sidst på måneden?
Min dejlige veninde Emma og jeg var i efteråret 2014 så meget på S.U. og tømmermænd, at vi endevendte lejligheden for småmønter, indtil vi til sidst havde ni kroner at tage med i Fakta. Vi købte en pose fryse-pommes. Det var et festmåltid, for jeg havde tidligere på måneden været loaded nok til at investere i en Heinz ketchup.
Så her kommer til alles store tilfredsstillelse historien om, hvordan jeg var så fattig, at jeg måtte date Lasse Rimmer for penge.
Nej, det gør den ikke. Vi havde brug for, at der skete noget andet end druk og fryse-fritter, så vi undersøgte, hvordan man kunne lave noget i København, der ikke kostede en rød reje. Til vores glæde annoncerede DR, at man kunne komme ind og se optagelser til underholdningsprogrammer gratis. Og hold nu godt fast: Der ville også være gratis øl! Needless to say var vi mere solgt på den idé end at jorden er rund. Vi drog afsted og var klar til gratis øl.
Da vi ikke kan strække den længere og er nødt til at forlade den gratis bar for at komme ind til optagelserne, er alle andre end to pladser på forreste række taget, så vi sætter os der. Ind kommer Andreas Bo, Chili-Klaus, en dame jeg ikke kan huske – sorry, not sorry – og Lasse Rimmer. Han vælger så cocky som han er, at velsigne alle på forreste række med et håndtryk. Og så kan jeg altså ikke helt forklare det, women are weird. Eller det er nok bare mig, der er. Det er 100% bare mig der er. Men han havde bare sådan et fast blik og håndtryk, og det var åbenbart lige alt hvad der skulle til.
Så tænker man jo, at jeg må ha’ været pææænt desperat for sådan at være til falds for et håndtryk og selvsikkert blik. Men på det her tidspunkt har jeg kun haft én kæreste. Lidt af en fuckboi, og set i bakspejlet var det egentlig ikke et rigtigt forhold. Jeg var aldrig vild med nogen, jeg var kræsen AF, og jeg var uinteresseret i den meste opmærksomhed, jeg fik. Men da vi gik derfra, sagde jeg til Emma: ’Jeg skal score Lasse Rimmer!’ Hun grinede jævnt meget.
Men jeg var en tålmodig og besluttet satan, for jeg fandt med det samme ud af at han havde en kæreste. Men jeg var optimist nok til at fortælle mine veninder, at ’det jo nok får en ende en dag, og når det gør skal jeg fandeme nok slå til!’
And right I was. En dag så jeg i en avis i bussen, at han var single. Jeg snappede det til mine veninder og var super-tilfreds (Ja, det er en vældig usympatisk holdning til et forlist forhold, men jeg er et højrefløjs-menneske.)
Min BFF og jeg konspirerede i evigheder, til vi en dag havde opdigtet et interview til en opdigtet universitetsopgave, der virkede legitimt nok til, at jeg kunne skrive til ham og bede ham deltage i det. Dét gjorde jeg så. Ups.
Hvordan et imaginært interview blev til en forlovelse, kan du læse lige her. Moralen i historien er jo selvfølgelig, at hvis du er fattig på love and money skal du bare skrabe lejligheden for mønter, købe frostmad, tage ind og se optagelserne til et Jacob Rising program, så får du et dejligt måltid, gratis øl og et kendiscrush, du kan score en dag når han bliver single.
Liar, liar, pants on fire…
24 Kommentarer
Venterpaavin
11. juni 2018 at 15:44I krig og kærlighed gælder alle kneb – eller hvordan er det nu den lyder?😅
Linedansen
11. juni 2018 at 18:21Haha, Præcis!
Stine
11. juni 2018 at 16:31I har en skøn historie. Jeg glæder mig til fortsættelsen.
Vidste Lasse, at I havde mødt hinanden før?
Linedansen
11. juni 2018 at 18:21Haha, neeeej der gik noget tid – fortæller selvfølgelig nærmere en anden gang.
Juliane (Ja, mig!)
11. juni 2018 at 17:26“Man kan jo godt score selvom der er en målmand”. Kys <3
Linedansen
11. juni 2018 at 18:13hahahah, Elsker dig Julli.
Tina
11. juni 2018 at 18:10Af alle dem jeg faktisk ikke kender, er du klart med i top 5
Linedansen
11. juni 2018 at 18:20Hvor er du sød. Tak.
Louise
11. juni 2018 at 18:43Skøn historie … jeg måtte snige mig med til gallafest som en andens date for, at gafle min mand (gift på 15. År❤️)
Linedansen
11. juni 2018 at 19:13Alle kneb gælder 😉
MonaBohn
11. juni 2018 at 23:19Glæder mig til at læse fortsættelsen 😍
Linedansen
12. juni 2018 at 21:08Dejligt at høre, Mona 🙂
Tine
11. juni 2018 at 23:32Altså… hvor har du dog været henne!? Du er jo fantastisk… du skriver bare SÅ godt! Elsker allerede at læse med! Og er måske en smule afhængig allerede…
Linedansen
12. juni 2018 at 21:09Haha, hvor er det sødt sagt!
Det er jeg rigtig glad for at høre. Tak, tine 🙂
Joan
12. juni 2018 at 6:52Der går rygter om at Mary godt vidste der var nogle spændende skandinaviske prinser i byen, så hende og veninden spurtede afsted og ind på den bar, tilgengæld mener jeg også rygtet går på hun ikke vidste Frederik var en af dem 😁 alting sker for en grund uanset hvad.
Og ja, at være så fattig og sulten sucks!
Linedansen
12. juni 2018 at 21:10Lasse Rimmer – Konprins Frederik – der er sgu heller ikke den store forskel 😉 haha.
Jep – det er det værste. Længe leve havregryn, frostvare og kopnudler
Mette Lyck
12. juni 2018 at 8:04Uh, venter i spænding på fortsættelsen 😍
VenterPaaVinBlog
12. juni 2018 at 9:36Alle gode aftner starter med pomfritter og store planer!
Glæder mig til fortsættelsen 😎.
– A
Stine
12. juni 2018 at 14:03Hvor skriver du bare godt. Hvor har du gemt dig henne🧐 må sige du skiller dig ud – positivt 🙏🏻
Linedansen
12. juni 2018 at 21:07Du er sød.
Tusind tak, Stine! 🙂
lindencrone@live.dk
12. juni 2018 at 20:48Ææææælsker den historie… You crazy 😘
Linedansen
12. juni 2018 at 21:07Du er vist den mest crazy af os to, lindencrone..
Tine
13. juni 2018 at 18:05Hvornår kommer fortsættelsen? 👏👏
Linedansen
13. juni 2018 at 20:31Hej Tine.
Engang efter weekenden, skulle den meget gerne komme op! 😘