Min brudekjole – Line Hoffmeyer
Bryllup Lovelyfe

Min brudekjole

Indeholder Reklame for Panayotis.

Lasse og jeg skulle jo egentlig giftes sidste år. 14. Juli. Og jeg skulle have prøvet brudekjole for et år siden. Jeg har dermed glædet mig i halvandet år til den her store kjoledag. Min tidligere roomie, Marie, kom fredag aften og sov hos mig, for vi skulle være i Vejle kl. elleve til brunch med hele mit alt for store dommerpanel. Vi stod op kl seks, og skulle køre hjem til hendes forældre, hvor vi skulle lægge makeup. Selvfølgelig går det op for mig kl. Halv syv om morgenen, at de eneste rene trusser jeg har, er et par alt for store, kulsorte mormorunderbensklæder. Great. Vi overvejede om vi havde tid til en smutter i H&M, man kan sgu da ikke prøve hvid kjole i sorte underhakker, der dækker 85% af ballen? Det havde vi lige som bare ikke. Så afsted til Vejle med os i dødsunderbuksen.

Vi spiste brunch, otte mand. Min mor, min søster, min ekstra-mor, ekstra-søster, Marie som jeg har boet med, Nadia, som skal være brudepige og Kisser som skal være mit vidne til vielsen. Det er alt for mange. De anbefaler at man medbringer 3-4. Men altså. Begrænsning er en dyd ingen skole nogensinde har formået at lære mig, og i kan nok se, at der ikke var nogen i det panel, der kunne undværes.

Da vi kom til Panayotis beder jeg Marie om et stykket tyggegummi. Hun griner højlydt, for da jeg rækker hånden frem ryster den simpelthen som var jeg et havrestrå i en hidsig orkan. Bare rolig, så tynd er jeg slet ikke blevet.

Det gik over, da vi opdagede at der var både Matadormix (okay, ikke nogens favoritmix, men det er slik), champagne og en MySelfie. Vi var ret meget oppe at køre og fik taget de her billeder:

 

Så kom Anne-Luise, og så var der bare ikke noget rysten længere. Verdens sødeste dejligste dame, som jeg og alle mine veninder var enige om, vi havde lyst til at tage med i tasken og drikke kaffe med resten af livet. Det kunne vi ikke. Men hun kunne hjælpe mig. Hun var så dygtig at jeg slet ikke kan forklare det, og hun var så brændende god til at få mig til at føle, at det her var MIN dag.

En anden ekspedient, havde startet med at lukke os ind, jeg sagde til hende, at ja, jeg havde nok lidt mange med, hvorefter hun ikke værdier mig et blik, men råber ”Ja du har en smuk veninde med” og stryger hen til Kisser. Kisser er i øvrigt er den slags veninde man ofte blegner lidt ved siden af, men den her gang var det vist bare fordi de kendte hinanden. Jeg blev følte mig sgu lidt godt og gammeldaws snydt af den velkomst. Men hva’ fan. Verdens sødeste Anne-Luise og alle kjolerne gjorde det umuligt for mig, ikke at føle mig som et vaskeægte absolut midtpunkt. Jeg har lyst til at sige prinsesse, for det var jo reelt nok det hun fik mig til at føle. Og det er jo altså en tryllestreg af højeste kaliber, så meget sovs som jeg normalvis spilder på tøjet. Jeg kom i silke-kåbe og glemte ALT om sort underbuks.

Søde dejlige Anne-Luise

Rummet vi kom ind i bød på endnu mere matadormix og champagne og kjoler. Fucking mange guddommelige kjoler, og smukke møbler.

Jeg startede med to jeg selv havde udset mig. De var i sandhed skrækkelige. Men så kom Anne-Luise på banen, og hun fandt de rigtige. Egentlig mere irriterende end min rene men sorte trus’, for hun gjorde valget så røvfucking svært. Der var især tre jeg absolut ikke kunne vælge imellem. De var. SÅ. SMUKKE. Den første af de tre jeg valgte fra var den her:

Og de sidste to var mildest talt et fucking nightmare, for at være ærlig, at vælge imellem. Jeg ville have dem begge, og selvfølgelig var dommerpanelet fuldstændig splittet. Mor, ekstra-mor, søster og ekstra-søster på den ene, og mine tre veninder på den anden. Shit. Men Anne-Luise var bare eminent altså. Hun snakkede med mig i prøverummet, og forklarede mig fordele og ulemper ved begge, og sagde at jeg skulle tage mig god tid til at hoppe ind og ud af dem begge til jeg havde den rigtige følelse. Kjolerne var meget forskellige, og har totalt forskellige udtryk, på et tidspunkt er der én, der siger ”Hvordan tror du, at du vil passe bedst til festen?” Jeg kiggede tørt på hende og sagde ”Omvendt. Festen skal passe til mig!” Og så grinede vi selvfølgelig.  Til sidst var den der. Det blev den med familiestemmerne. Når jeg sidder og kigger billeder kan jeg se, at jeg har valgt helt rigtigt.

Den her kjole blev valgt fra, og jeg synes mit ansigt siger lidt det hele, det sidste billede, har jeg MIN kjole på:

Og nej, selvfølgelig får i den ikke at se før jeg skal giftes. Skal sgu ikke risikere, at Lasse får et sneakpeak, og i øvrigt skal jeg kunne wowe så mange så muligt i min hvii kjole (og hvide trus) til august. Jeg kan dog afsløre at jeg købte det længste slør de havde, og jeg glæder mig så latterligt meget til at hoppe i det igen. Men jeg synes sgu godt man kan se på mit ansigt, at det er den rigtige kjole.

You Might Also Like

3 Kommentarer

  • Svar
    Anja
    17. marts 2019 at 10:09

    Årh jeg vil giftes igen 😆
    Overvej lige den hvide trusse en ekstra gang. Hvidt under hvidt forstærker hinanden, og kan dermed blive mere tydelige end usynlige… Om ikke andet, prøv det af i alt slags lys. Husk nogle gange ses det først på billederne, pga. fotografens blitz 🙈
    Når det er sagt så er en kødfarvet trusse sku heller ikke det frækkeste at vise ens nykåret mand sidst på natten 🤣
    Jeg anbefalede altid mine brude i lingeri-biksen praktisk men pænt under kjolen, og så et frækt sæt de kunne trække i, når det blev den tid 😉

  • Svar
    Anne-Luise
    17. marts 2019 at 19:24

    Tak for de mange meget fine ord ❤️ Jeg nød at få lov til at tage del i din dag, og jeg vil gå og glæde mig til at se både dig igen og bryllupsbillederne!

  • Svar
    Malene
    17. marts 2019 at 21:38

    Hvor er det dejligt at se slænget fra den gamle vej 😍 Håber du får den bedste dag kære Line! Og skønt jeg stadig kan følge lidt med igennem din geniale blog. Knus fra Malene, du ved, dengang på Heisesvej 👋

Svar