Feriekatastrofer – Line Hoffmeyer
Lovelyfe Rejselyfe

Feriekatastrofer

Reklame for Snickers. Og alt for personlige udleveringer om mig. Så altså. Absolut ikke en reklame for mig som kæreste.

Det er sgu, for den flittige følger, ikke specielt overraskende, at jeg har et helt særligt talent for at omgive mig med katastrofer. Og ferier er ingen undtagelse. Ja jeg ved godt, at ferier er der, hvor man i princippet burde slappe lidt af og kunne grine lidt af katastroferne. Men ikke mig.

Det går jo gerne ud over den første den bedste, når jeg føler mig presset, og desværre for ham er Lasse sgu altid lige i nærheden. Heldigt for mig. Så kan man jo bilde sig selv ind, at hele katastrofen er hans skyld, og ingenlunde noget jeg har ansvarspart i. Nemt.

Men det er sgu på tide jeg siger undskyld. Et undskyld for, hvad der er sket, og et undskyld for hvad der stensikkert kommer til at ske igen. Han får på det selvfølgeligste en Snickers for hver af undskyldningerne.

  1. Undskyld for den gang i London Heathrow, hvor jeg opførte mig så råddent at man ikke helt forstår, hvordan vi blev kærester en måned efter. Jep du misforstod ikke. Jeg fuldkommen søndersmadrede alle illusioner om at være et perfekt menneske allerede før vi blev kærester. Vi var to døgn i London, som en ‘okay, skal det her blive til noget’-ferie, og jeg nåede næsten at gennemføre med en ret overbevisende ‘ja-det-skal-det’. Men også kun næsten. Det gik piss’ galt i på vej hjem. Jeg havde nemlig ikke lige fået frokost. Og jeg magter ikke lufthavne. Der er køer over det seriøst hele, og det er noget af det værste jeg ved. Derudover fik jeg i samme ombæring indviet Lasse i, at jeg på i alt nul punkter er godt selskab på tom mave. Jeg snerrede, vrissede, teede mig, og brokkede mig over alle de restauranter han foreslog. WHY? Er jeg den eneste der bliver sådan når jeg er sulten? Sådan “Så kan det også bare være lige meget”- agtig. Det giver ingen mening, men det håber jeg den her undskyldning gør. UNDSKYLD FOR LONDON, LASSE.
  2. Undskyld for i sommers, hvor vi var på Mallorca og jeg tacklede mine pms dårligere end en 16 årige pige, der lige har fået at vide, at hun skal hjem i seng kl 22.30 nu på fredag, hvor der er hal bal. Og city bois kommer også til halballet. Der var så varmt, og turen hen på restauranten fik min makeup til at rende i lårfede stråler, jeg var (igen) ski’e sulten, og da vi kom frem, behandlede jeg Lasse som om han var den mor, der ødelagde mit halbal. Jeg ved godt du ikke skruede op for varmen på Mallorca. Jeg ved godt du gjorde alt for at finde mad til mig. Seriøst. Undskyld. Det er en af mine pinligste oplevelser, og noget af det jeg hader aller mest at tale om, så det stopper jeg med nu.
  3. Undskyld for sidste gang vi var på Tenerife, og jeg brugte flyturen på at læse en bog, der satte alle mine følelser på et overarbejder, der ikke kan måle sig med en 60 timers arbejdsuge. Og jeg græd de første seks timer af ferien, mens jeg bildte mig selv ind, at det var din skyld jeg var ked af det. Ærgerligt at man kan ikke skælde ud på en bog. Undskyld det igenigen gik udover dig.
  4. Undskyld for hvad end jeg kommer til at byde dig af røvhulskæreste på ferie denne gang. Jeg elsker dig. Og du fortjener en million undskyldninger – men for nu bliver det altså noget jeg vil mene er lige så godt hvis ikke bedre – fire Snickers undskyldningerne. Ægte hunger apologies, for min ægte nederenopførsel.

Jeg skal selvfølgelig lige indskyde, at Lasse jo tacklede alle tre skrækkelige episoder fuldstændigt urimeligt godt. Når jeg sidder og skriver det her, forstår jeg ikke, hvorfor manden bliver ved med at invitere mig på ferie. Man fristes til at tro, at han hader sig selv en smule og har påbegyndt en form for selvpinerisferietradition. Please kryds fingre for, at den her gang, bliver gangen, hvor jeg behandler ham som den fucking dejlige man, der inviterer mig på alverdens ferier, som han er.

You Might Also Like

Ingen kommentarer

    Svar