En slags karantænestatus – Line Hoffmeyer
Blandet Hverdagsemner

En slags karantænestatus

For to måneder siden indledte vi et crazy kapitel. Både i vores hjem, men så sandelig også i Danmarkshistorien. Det Forsømte Forår. Danmark lukkede, og vi gik i selvvalgt karantæne, som så mange andre. Det gjorde vi på grund af mig. Både Lasse og hans yngste datter betalte prisen for at leve med mig, og de bragte et offer jeg ikke kan sætte ord på, hvor meget betyder.

Der er ingen af dem, der er i nogen risikogruppe, og alligevel valgte de at isolere sig fra omverdenen, med alt hvad det indebar. Ingen gåture med venner, ingen picnic med bedsteveninden, radiosending hjemmefra, aflyste stand-up jobs og der af en enorm tabt arbejdsfortjeneste. De valgt mit selskab, over alle de ting.

For måske havde jeg behøvet en indlæggelse, hvis jeg var blevet/bliver smittet, måske havde jeg ikke, måske havde jeg klaret den med en tur i lægernes og respiratorens hænder, men måske var jeg død. Det sidste var kun noget vi frygtede, hvis sygehusene blev så overbelastede, at jeg ikke kunne få adgang til læge eller respirator, i tilfælde af smitte. For det ville jeg, med al sandsynlighed få brug for.

For mit hjerte har ikke altid været mit. Det har været rundt om blokken. Inde i en anden, ude i luften, og inde i mig. Det kommer aldrig til at føle sig naturligt velkommen i min krop. Min immunhæmmende medicin, er det eneste der sørger for, at min krop ikke går til angreb på hjertet, der engang har været en andens, som var det en uforberedt elev i Lektor Blommes latintime. Så til alle de, der ikke har forstået hvorfor jeg er i særrisiko: “mit” hjerte er ikke så godt som jeres, og mit immunforsvar kan ikke engang hamle op med en halsbetændelse. Det er elendige forudsætninger for Corona. Det er det stadig. Men forskellen er, at jeg ikke er bange for, om sygehusvæsenet bliver så overbelastet, at de ville opgive mig, hvis uheldet var ude. Det ville de nok i Italien, hvis jeg havde været Italiener, der havde fået Corona i slut marts. Derfor valgte vi karantænen. Der var ingen der kunne forudse, hvordan Danmark så ud om to uger, og jeg kunne ikke tage chancen, og være smittet på samme tid som 150.000 andre.

Nu ser man, at sygehusene i Danmark kan følge med. Dem, der har brug for behandling, får behandling. Det er egentlig den garanti jeg havde brug for, for at føle mig tryg ved at tage ud at købe ind. Så det er jeg begyndt på. Dermed ikke sagt at jeg vil smittes, for jeg håber for alt i verden på, at jeg aldrig finder ud af, hvordan mit hjerte og immunforsvar ville håndtere covid-19.
Så jeg beder til, og tror på, at alle hjælper til, med at få den inddæmmet. Det kan godt være, at vi føler, at den der boblende optimisme, og at tingene slet ikke er så ring’ endda. Det er jo gået fint. Men det er det fordi vi, som land, har nosset os sammen i en sådan forstand, at Lektor Blomme, havde været decideret imponeret over, hvor skoleret, vi danskere har stået de sidste 7 uger. Men for fanden, lad os blive ved med at imponere. Der er så mange, jeg selv inklusive, der ikke tør erfare, hvad sygdommen ville gøre ved dem. Hvis vi slækker og giver op nu, kommer den optimistiske stemning altså til at vende med sådan et brag, at vores trommehinder også kommer i fare. Risikoen for at sygehusvæsenet bliver overbelastet er ikke forsvundet. Den kan stadig ske, hvis vi ikke bliver ved med at stå skoleret.

Så please please please, for mig, din bedstemor, og alle andre du kender, perifert eller tæt, som er i højrisikogruppe, efterlev rådene, i en sådan grad, at Frits Helmuth ville give dig maltbolcher for din opførsel. 

Du får dem lige her, hvis du nu, på underfundig vis, havde glemt dem for en stund:

  • Hold afstand. Ja, ham foran dig i Køen i Netto dufter af god shampoo, blomster og sex, og det er lækkert og du har lyst til bore næsen ned i hans nakke, men du skal lade være, for du skal holde afstand. Og du kan også få et tilhold, hvis du bliver ved med at gå og bore næsen ned i fremmedes nakker i netto. Så du skal stoppe nu. Du skal slet ikke kunne dufte ham, fra din plads i køen.

  • Undgå unødvendig fysisk kontakt. Du skal heller ikke gå hen og holde om ham. Du må vinke til ham fra to meters afstand. Og selv når coronaen er forbi, skal du spørge ham før du knuger luften ud af den stakkels fremmede mand. Vink. Måske råber han sit telefonnummer til dig.

  • Vask dine hænder ofte, og brug masser af håndsprit. Dine chancer forøges altså også hos ham, hvis han kan se at dine hænder er dejligt rene og velsoignerede når du vinker til ham. Det er bare lidt mere lækkert. Han er jo selv et rent og velduftende menneske, ved vi. 
  • Undgå større forsamlinger. Lad være at holde privatfest. Det er hårdt fordi du fik ham fra Nettos telefonnummer, og nu gerne vil have en anledning til at invitere ham op i din lejlighed uden at virke desperat. Og en fest med 20 af dine bedste venner, virker som den perfekte, og mest henkastede måde at inviterer ham forbi på. Men i må sms’e og gå en tur i skoven med håndbajer i stedet. Hvis han ikke gider det, er han alligevel ikke interesseret i dig. 

Indlægget er skrevet efter ønske fra Sundhedsstyrelsen. Man kunne kalde det reklame, men jeg har hverken fået en håndøre, eller noget som helst andet end en mail fra dem, der er simpelthen ikke andet end egoistisk ønske, om at vi opfører os ordenligt, de næste måneder, bag det her indlæg.

You Might Also Like

3 Kommentarer

  • Svar
    Rikke
    14. maj 2020 at 20:40

    Kære Line. Jeg er så glad for det offer Lasse og yngstedatteren har bragt. Det er stort. Men samtidig svært. For som familie er I savnet. Og jeg kan nøjes med at skrive, at I ikke er de eneste der er savnet, og du vil forstå hvad jeg mener.
    Selv har jeg, i forbindelse med aftenens partilederdebat, lavet et offentligt opslag på FB

  • Svar
    Gitte Bjødstrup
    14. maj 2020 at 22:54

    Tak for det vældigt fine indlæg! Gode ønsker til dig og din kærlige familie! ♥️🙏🌈

  • Svar
    Joan Andreasen
    15. maj 2020 at 19:41

    Jeg kan så godt følge dig smukke smukke Line 😘😘 Jeg er selv i højrisiko, så det er absolut ikke for sjovt det her, ja lort ren ud sagt. Godt Lasse og Hedvig passer godt på dig. Jeg er selv ja pisse bange for det corona, men vi skal passe på hinanden. Tror desværre bare at det går galt, nu når barer o.Lign bliver åbnet 😓. Pas rigtig godt på dig selv smukkeste Line.
    Kram Joan 😘😘😘

Svar