Hvordan kom vi her til? – Line Hoffmeyer
Fertilitetsbehandling

Hvordan kom vi her til?

Jeg sprang ud i det her med at dele helt åbent om fertilitetsbehandling et stykke tid efter jeg først havde præsenteret min praktiserende læge for den problemstilling vi syntes det var, at vi manglede en baby. Så der er nogle steps jeg har sprunget over. Det kan mærkes på min indbakke. I går var første gang der “skete noget” – altså vandscanning. Forinden har vi været igennem lidt udredning, prøver, konsultationer og samtaler. Den del af det kan jeg godt forstå i er nysgerrige på – hvordan kom vi hertil? Der var sågar et par stykker, der i går skrev om man skulle ringe til sin læge for at bestille en vandscanning eller man bare kunne møde op et sted. Jeg tænker, at det ikke er noget man skal have gjort, med mindre ens læge siger til én, at det er nødvendigt, så opsøgende arbejde for præcis en vandscanning, tror jeg er unødvendigt. Men jeg forstår det godt, hvis dem der har skrevet også mangler en baby, og tænker, at det er sådan man starter fertilitetsbehandling. For det har jeg måske fået det udlagt som. Men det er halvandet år siden jeg første gang opsøgte min praktiserende læge med babyærinde, så der er en god mølle man skal igennem inden vandplaskeriet.

Jeg syntes det var vildt uoverskueligt. Jeg startede med at søge på nettet efter fertilitetsbehandling, da vi efter et år stadig ikke var gravide. Og jeg synes virkelig det var svært at finde information. Selvom alle forløb ikke er ens, håber jeg, at jeg kan være med til at vise, hvordan en process kan se ud. Jeg fandt en privatklinik på google, og ringede og spurgte, om det jeg kunne bestille en baby ved dem. Så grinede hun lidt af mig, og sagde, at jeg nok lige skulle starte hos min egen læge. Det vidste jeg sgu da ikke. Så ringede jeg til ham for at bestille en. Men han sagde jeg skulle komme ind til en snak. Det gjorde jeg så, og tænkte, at så kunne jeg vel starte behandling om en uge. Oh lord. Min læge konstaterede, som jeg selv jævnligt havde gjort det i en 12-18 måneder, at jeg ikke var gravid, og at jeg derfor skulle til gynækolog og ha’ undersøgt om der manglede en livmoder, eller hvad fanden ved jeg. Så blev jeg henvist til gynækolog, der sagde at jeg ikke manglede en livmoder. Jeg havde faktisk samtlige dele til at producerer en baby, og ikke nogle af de dele, der ofte står i vejen for at lave en baby. Ikke en masse cyster, ikke nogen forsnævringer, intet galt. Så hun sendte mig tilbage til min læge. Så ville min læge lave et smear. Så var der lidt celleforandring, så skulle jeg have taget en biopsi af min livmoder hos en gynækolog, så viste den, at der ikke var fare på færde, så skulle jeg tilbage til min læge. Det var meget frem og tilbage, og meget noget med at vente på tider. Flere af gangene var der en måneds ventetid til gynækolog eller egen læge, så tiden gik lige som bare. I oktober 2019 har vi brugt et halvt år på at vente på tider, og på at få ultralydsscannet underliv, celleskrab, biopsi, og tre konsultationer hos min praktiserende læge. Det kunne nok have været gået hurtigere, hvis jeg havde fået et smear inden.

Men altså, i oktober henviser min læge os så endeligt til fertilitetsklinikken, og en måneds tid efter modtager vi brev i E-boks. Der står, at vi skal udfylde et spørgeskema, og så får vi en tid. Vi kan se at der er 11 måneders ventetid i Køge. Så vi gik igang med spørgeskemaet. Der skulle forligge et splinternyt smear og en klamydiatest fra mig. Et hav af blodprøver fra os begge, og en sædprøve fra Lasse. Så det brugte vi lige noget af tiden på at få i hus. I august modtog vi så vores indkaldelse, 10 måneder efter vi blev henvist. Og skæbnen ville det, at vores første tid skulle være på vores 1 års bryllupsdag. Den oplevelse har jeg skrevet et indlæg om, som du kan læse ved at klikke her.

Fra vores første tid gik der cirka en måned – på grund af cyklus – til vandscanningen, og hvis min cyklus arter sig nogenlunde normalt går der cirka en måned fra vandscanning til inseminering.
Så får vi 3 inseminationsforsøg alt imens jeg skal have hormoner, der lige som hjælper mig til at ruge ekstra gode æg. Hvis vi ikke bliver gravide af de tre inseminationsforsøg, overgår vi til ægudtagning og reagensglasbehandling. Jeg kunne forstå på dem, at det var standard procedure. 1 vandscanning, 3 inseminationsforsøg, og så reagensglasbehandling. Det skriver jeg egentlig fordi jeg selv synes det var pisse svært at finde ud, af hvad en standardprocedure var. Det kan selvfølgelig være fordi det varierer fra sygehus til sygehus, og fra kvinde til kvinde, men jeg savnede bare selv en idé om, hvad man sådan cirka kunne forvente. Jeg anede ikke om man først skulle i hormonbehandling, og så bare dyrke almindelig sex med de tilførte hormoner, eller om man først fik hormoner senere hen, eller om man startede med reagensglas. Og det var lang tid, halvandet år, og gå og være så usikker på, hvad fanden man var ved at skrive sig op til. Det er klart at man ikke kan være sikker på noget. Lasses sæd kunne ha været så dårlig at man sprang inseminationen over, jeg kunne lave så dårlige æg at man gik direkte til at tage dem ud – hvad ved jeg. Jeg kan bare huske, at jeg tænkte meget på, hvor rart det kunne være at have et eksempel på, hvordan et forløb typisk så ud. Om det så blev præcis det samme for os, bare en skabelon.

Jeg håber det besvarede lidt af jeres spørgsmål, og gjorde jer lidt klogere, hvordan et forløb du enten selv eller din veninde, søster eller svirgerinde skal igennem kan se ud.

Husk at det ikke er ens for alle, og at ventetiden i Skive kun er en måned, mens Køge er 11 måneder. Der er mange parametre der spiller ind, og gør oplevelsen forskellig for alle.

You Might Also Like

1 kommentar

  • Svar
    Camilla
    19. september 2020 at 17:03

    Fedt at du deler din historie, det er hverdag for mange af os 🙂
    Vi blev også kaldt til samtale på vores bryllupsdag, lidt pudsigt!
    Vores forløb var mere ud af landevejen. Til læge (efter en abort og to års intensiv forsøg), testes og prøves hvor alt vurderes at være i tip top form, henvises til sygehuset i januar, velkommen til corona, indkaldes til samtale på ouh i august, ingen vandscanning til os, men kan vi gå i gang med inseminering som står på et-to forsøg inden reagensglas.
    Det er helt rigtigt at man mangler nogle guides. Og ligesom guide til diverse storbyer, er alle guides til babyer, personlige og forskellige, men fuck det er fedt at have den guide til en start!
    Så tak fordi du deler, det burde vi alle gøre 🙂

Skriv et svar til Camilla Anuller svar