Bonusmorlyfe – Line Hoffmeyer
Loader kategori

Bonusmorlyfe

    Bonusmorlyfe Hverdagslyfe Lovelyfe Rejselyfe

    Nye, store og små fremtidsplaner!

     

    Indeholder reklame for Atlantis Rejser

    SÅ! Blev den Bachelor sgu da afleveret vennis Og det betyder selvfølgelig, at jeg med god samvittighed kan bruge min skriftlige ressourcer på bloggen igen.

    Så tænker du nok, jamen Line, kom ned derfra – vi ved jo for satan godt, at du har lavet alverdens andre ting end at skrive BA, den sidste måned. Og ja, det er ægte. Jeg har lavet andet end bachelor. Men jeg har været nød til at sætte nogle begrænsninger for mig selv, og det har blandt andet været på min blog. For jeg kender mig skide godt – heldigvis. Og jeg ved, at hvis jeg tillod mig selv at blogge, ville jeg hver dag, sætte mig ved min computer for at skrive bachelor, men på magisk vis ende med to udgivne blogindlæg og ikke blive en linje rigere på bachelor-bankbogen.
    Jeg er dronningen af overspringshandlinger. Jeg har for eksempel set vanvittigt mange videoer på Facebook af forskellige dyr, der bliver reddet af venlige mennesker. En dag kaldte jeg på ældste bonus, fordi jeg havde set en video af en ko, der sekunder fra sin druknedød bliver reddet af nogle ko-glade amerikanske fiskere i båd. Det MÅTTE hun da se. Sammen med mig. Så jeg kunne se den én gang til. Hun så den, og kiggede overbærende på mig ”Det er meget godt Line, men det er også overspringshandling”. Magen til frækhed fra en femtenårig skal man sgu da lede længe efter. Sådan at pointere fuldstændigt korrekte observationer overfor en autoritetsfigur. Føj for den onde rødbede. Med andre ord, jeg ville have administreret blogger-adgang lige så vel som jeg havde administreret en kæmpe ko på en flod i USA. Det er godt der er andre, der har taget sig af begge dele.

    Nu hvor jeg så har afleveret den satans opgave, er der fejlagtigt en masse mennesker der er begyndt at ønske mig tillykke. Hold your horses, homies! For det første betyder den jo dybest set ikke en skid. Før vi får set os om, er jeg i gang med at skrive kandidat, og desuden har jeg ikke fået karakter endnu. Lad os lige se om den består, før vi gratulerer vildt og tovligt, igås.

    Det har været lidt af et sejt træk vil jeg indrømme. Jeg havde ikke så meget juleferie, og den ferie jeg havde planlagt som fyrtårn af lys midt i bachelormørket, blev jo som bekendt knap så ferieagtig. Til de af jer, der undgik de opdateringer: min mor og jeg stod på ski i halvanden time i Livigno, og holdt derefter tre dages antiferie, der mest af alt bestod i at få hende frem og tilbage fra seng, toilet og læge, imens jeg diskuterede med et forsikringsselskab, der ikke var helt så opsatte på, at vi skulle hjem før tid som vi selv var. Vi kom hjem, og jeg skrev videre, meget mindre afslappet end jeg var før.

    Heldigvis er der kommet lys for enden af tunnelen! Jeg var altså inde i én tre kilometer lang en af slagsen, for at komme hjem fra Livigno, der er nemlig ikke andre veje ud af byen, og det var sgu svært at se lyset. Både fordi den var lang, og det var nat, men også fordi jeg skulle direkte hjem til opgave, og jeg vidste at næste semester skulle starte to dage før Bacheloren skulle være færdig. The fuckening, altså. MEN, LYSET ER KOMMET. Bogstaveligt og metaforisk.

    Nadia og jeg skal nemlig ned og spise sol med vores blege vinterkroppe om seks uger! Atlantis rejser, har været så vanvittigt elskværdige at invitere mig på en lille restitutionstur til pyramider, pool og aperolademadder. Så med det i sigte, har jeg sgu lige kunne presse BA-citronen lidt hårdere end jeg nok ellers havde kunne. For satan, hvor jeg glæder mig. Sådan helt ulideligt.

    Det er egentlig ikke det eneste jeg har at se frem til. Om to uger, skal jeg f.eks. på date med en lækker kendis! SAY WHAT! Ja, Stormesteren ham selv! Jeopardy-værten, Lasse Rimmer i egen høje person. Det er lidt kikset, for det er hans julegave. Fra 2017. Ja. Ikke 2018. Jeg gav ham et gavekort til Restaurant Trio, og vi føler på den måde at vi har glædet os længe nok. Det gjorde julen 2018 en hel del nemmere for mig, for så kunne jeg jo bare lige spice date night’en up, med en hotelsuite til bagefter. Wham bam. Han får således både julegave for sytten og atten d. 23. februar. To fluer med ét smæk. Kvadratisk, Praktisk, Line.

    Den første weekend i marts skal jeg i sommerhus med mine gymnasieveninder, weekenden efter skal jeg prøve brudekjole, og så skal jeg ned til 30 grader. Alt i alt en pænt indbydende nær fremtid i sigte!

    Det eneste knap så nice, er at den mere langsigtede plan er lidt shaky. Jeg skal nemlig søge ind på kandidaten senest 1. Marts. Det er der jo som sådan ikke noget galt med. MEN. Jeg er kommet i tvivl om mit liv. Gider jeg være gymnasielærer? Jeg ved det faktisk ikke. Det har jeg troet i lang tid, men jeg tror det lidt mindre for tiden. Og jeg skal helst vide, og ikke tro inden 1. Marts. For helvede. Jeg er nemlig kommet i tanke om, at måske hellere vil lave noget indenfor kommunikation. Måske noget HR. Måske noget PR. Derfor går jeg med nogle farlige tanker om at skifte retning, som var jeg en amerikaner på en båd, der gik i gang med at redde en ko i stedet for at dræbe fisk. Jeg tænker nemlig på at søge ind på Sprogpsykologi kandidaten, og dermed mane alle drømme om at blive gymnasielærer helt og aldeles til jorden. Jeg skal liiige beslutte mig på to uger, så det er jo ikke noget problem. Det er kun hele min fremtid, så der er sgu ingen ko på isen. Eller floden. Det er skide god timing, at komme i tanke om at man vil noget helt andet ikk? Kvadratisk, praktisk, Line.

    Nå, nu ved i i hvert fald, hvad i kommer til at kunne høre mere om de næste uger herinde. Se nogle videoer med køer, der bliver reddet, hvis jeres søndag er for kedelig, eller i har nogle lektier i ikke gider at lave. KYS.

  • Bonusmorlyfe Hverdagslyfe Lovelyfe

    Min personlighedsspaltning

    ‘Så-man-skal-opføre-sig voksent-når-ens kæreste-har-to-børn-looket’ Umiddelbart tænker jeg, at ’parenthood’ er noget, der bliver født lige imellem baby og moderkage. Problemstillingen her er, at jeg aldrig har født en baby, og så vidt…