Bryllup – Line Hoffmeyer
Loader kategori

Bryllup

    Bryllup

    Ny beslutning om bryllup

    Indlægget indeholder reklame for Cerise

    Først og fremmest: fik du læst beretningen om dengang vi rykkede brylluppet et helt år frem? Hvis ikke kan du gøre det lige her.

    Vi har gjort det igen. Vi når simpelthen ikke det vi skal, så nu bliver det altså i 2020. Det er pis, for helvede!. Ikke det med at vi ikke når hvad vi skal, men det med 2020. Vi holder sgu fast i at blive lænket på livet i 2019. Om tre måneder. Det med at vi ikke når, hvad vi skal, er som sådan rigtigt nok. Lasse og jeg er ikke som sådan velorganiserede mennesker. Altså som i, vores hus ligner åstedet for en slags jordskælv der ligger lige i den katastrofale ende af richterskalaen, og vores have sejler stadig med havemøbler fra jeg holdt fødselsdag i juni sidste år.

    Jeg arbejder under pres. Med en deadline der stresser mig, kan jeg udrette alt. Så det er godt jeg har Lasse. Der arbejder på nøjagtigt samme måde. Vi er et katastrofalt par. Jeg er dårlig til at svare på mails, og det samme er Lasse. Det er som om vi ikke rigtig fatter at vi har inviteret 100 mennesker til en fest om tre måneder. Presset er i hvert fald ikke blevet reelt nok for os endnu. Det sejlede det der bryllup, og det skal det altså ikke. Vi er ikke ude i en form for Båd-bryllup, eller Titanicseance. Vi har ikke fundet en der kan vie os. Vi har ikke styr på menuen. Vi aner mildest talt ikke hvad vi stiller op med pynt, bordkort og blomster, og det ingen af os gider rigtig gå op i det. Hvis i ikke har fanget den lille detalje på min instagram, er jeg æk lige en af de kvinder, der har sådan en veludviklet interesse og sans for æstetik. Æstetik og pynt rager mig seriøst mindre end endnu ikke udsprunget høstblomst.

    Det største problem vi ikke har styr på er selvfølgelig undertegnede. Jeg er et fucking mareridt, to be honest, i pressede situationer. Stress og sult forvandler mig fra lattermild gøglertyper til hæsblæsende mareridtsheks. Og lur mig, om ikke der nok skulle opstå bare lige sådan en snert af stress på så’n dag som mit første bryllup. Undskyld, eneste.

    Vi har derfor truffet et valg vi først var radikalt imod. Et sådan lidt fisefornemt valg tænkte vi. Men vi ku’ lige som ikke se en vej ud af fisefornemheden, så ustrukturerede som vi er. Vi har fået en bryllupsplanlægger. Simpelthen. Et firma, der har styr på de ting vi ikke har styr på. Inklusiv mig, hehe. Vi har valgt firmaet Cerise, fordi det passede piss’ godt til os. De to gæve gutinder, der kører det er fra Nordjylland. Og hvis der er nogen man kan fucking stole på, så det nordjyder. Måske ikke ham Gleager, der engang var med i Paradise, men undtagelser bekræfter regler. Nordjyder er aldrig fisefornemme. De har benene så solidt plantet i den jyske muld, at man kan blive helt overrasket, når de tager hele vejen til København for at holde et møde. Men det gjorde de altså. Og jeg elsker dem allerede. De taler nordjysk, og de forstår mig. Ikke fordi jeg har boet de første 6 år af mit liv deroppe, de forstår bare hvad vi godt kunne tænke os til trods for min adopterede sjællandske dialekt.

    De har styr på vores numser. Primært min. De kommer med til brylluppet, og står for en smooth sailing – overført betydning, husk nu at vi ikke skal have bådbryllup. Det med numserne var også overført, de kommer ikke og vasker dem. De tager sig af mig på dagen, og de sørger for at få det hele til at se pænt og nydeligt ud, så de gæster der af uransagelige årsager skulle gå op i den slags, ikke går i koma over, hvor grimt det hele var stillet op, hvis jeg selv skulle sørget for det. De er min nye ekstramor. De fortæller mig hvad jeg skal gøre, og hvornår jeg skal gøre det. De siger ‘Lasse, nu booker du lige et møde med jeres venue så i kan få menuen på plads’, og så gør han det fordi de kigger afventende på ham. De siger til mig, at jeg skal finde en rådmand inden i overmorgen, og som sagt kan jeg alt med en deadline. De koordinere pynt, de får lavet menukort og bordkort og aldrig har jeg været så glad for at blive fritstillet fra en opgave. De finder fotograf og en person der filmer svineriet.

    Vigtigst af alt tager de som sagt med på dagen. Det giver mig en kæmpe ro i min – til den tid forhåbentligt slankere – mave. For jeg ved, at jeg bliver sådan en, der inden hun i sit hvide og dyreste skrud skal marchere op til Lasse panikker. Ikke over at skulle smedes sammen med ham, men mere sådan om alt er som det skal være. Jeg kan jo for helvede ikke gå ud og tjekke om alle er klar! “Står alle som de skal” (Ja vores gæster kommer til at stå til vielsen) “Der er sikkert nogen der ikke er her endnu”, “HVOR ER MIN MOR”, “Hvad hvis musikken ikke spiller”, “Ved musikken (min kusine Renée) godt at den skal spille nu”, “Er vi stadig sikre på at alle står som de skal”? Den ene står ved Lasse og giver besked om, at alt er godt og den anden står ved mig og siger at jeg skal tage mig alvorligt sammen og holde min fede stresskæft. Ej det siger hun ikke sådan. De har styr på, at kagen kommer når den skal, at vi går hen og får taget billeder når vi skal, at gæsterne går til bords når de skal. Og alt det betyder altså også, at de har styr på, at jeg ikke bliver et ægte mareridtsmennekse på min mindst mareridstagtige dag. Måske en større gave til Lasse end det er til mig?

    Det føles i hvert fald som en pænt kærkommen gave til vores fest. I kan gå ind og lure lidt på, hvor fantastisk det de laver er ved at klikke lige her: ByCerise.dk
    I kan selvfølgelig også finde dem på instagram, hvor de hedder by_cerise

    Mange af jer, havde i øvrigt gættet på at den drastiske beslutning omhandlede romkugler. Der kommer romkugler til vores bryllup. Selvfølgelig. Men at kalde det en drastisk beslutning, er måske så meget. Jeg føler mere det er et naturligt element på en dag hvor alt skal være perfekt.

  • Bryllup Lovelyfe

    Min brudekjole

    Indeholder Reklame for Panayotis. Lasse og jeg skulle jo egentlig giftes sidste år. 14. Juli. Og jeg skulle have prøvet brudekjole for et år siden. Jeg har dermed glædet mig i…