Hverdagsemner – Line Hoffmeyer
Loader kategori

Hverdagsemner

    Fertilitetsbehandling Hverdagsemner Lasse

    Første besøg på Babymageriet

    Billedet giver mening lige om lidt.

    I dag havde vi vores første tid hos fertilitetsklinikken i Køge. Normalt gør jeg en dyd ud af at skrive mine indlæg med humor og glimt i øjet, selv når det er alvorligt. Men så skulle i vente nogle dage på det her indlæg, for der er jeg ikke lige endnu, og det er også okay og vel sagtens ganske menneskeligt.

    Dagen startede for hektisk. Jeg havde ikke andet i hovedet end det møde. Selvom vi startede med at skyde champagnepropper afsted, da indkaldelsen havnede i min ellers forhadte e-boks, var jeg mærket af det, og følelserne hang lidt ude på tøjet. Eller huden. For der var ikke noget tøj. Jeg kunne ikke finde mine skinny jeans, som jeg i hovedet havde planlagt at iklæde mig. Jeg har to par ens sorte Dr. Demin Jeans som jeg elsker. Det ene gik i stykker i går og det andet kunne jeg simpelthen ikke finde for mit liv. Jeg hev og væltede ALT mit tøj ud fra skabet, hvor det i øvrigt stadig ligger, lige lidt hjalp det. Og så skældte jeg Lasse ud, for ikke at have lavet mere skabsplads til mig. I know. I samme sekund skal Lasse ud af døren og køre Hedvig i skole, men opdager ovenpå min klædeskabssviner, at hun har idræt i første time. Jeg løber panikslagen ind til Hedvigs klædeskab, og heller ikke her har jeg heldet med mig. Idrætstøjet, og mine intakte skinny jeans er taget hen til alle hårnålene og de enlige strømper, hvis makker ligger og savner dem i strømpeskuffen. Forsvindingsstand. Jeg kommer i tanke om, at Hedvig har fortalt, at de første skoledag fik at vide, at idræt er rykket væk fra skolen, fordi boldbanen er under renovering. Det er hendes første idrætstime på den nye skole, fordi hun var til tandlæge sidste mandag, og før ferien var idræt coronaaflyst, og jeg aner vitterligt ikke, hvor hun skal møde op. Det gør Lasse eller Hedvig heller ikke. Så efter, uden held, at have gennemtrawlet Aula for info, må Lasse skrive til idrætslæreren at Hedvig er fritaget fra Idræt, og at vi i stedet laver noget gymnastik of cykler en lang tur med hende efter skole. Det synes jeg ikke lige sådan føltes som det fedeste argument for at overbevise staten om nu af spytte penge i at gøre os til forældre. For hold kæft det var vi rådne til i morges. Eller. Nok nærmere i går aftes, hvor vi lige skulle ha’ gjort klar til mandag morgen frem for at fejre den forestående dag med et enkelt glas cremant.

    Jeg var i mine følelsers vold fordi jeg var nervøs. Jeg elsker at så mange har skrevet “Tillykke” med at vi havde fået en tid i dag. For når man er der, hvor man har brug for hjælp, så vil man bare gerne have at hjælpen kommer hurtigst muligt. Så derfor fejrede vi også da den kom. Men tillykkerne rammer alligevel sjovt. Fordi det er tillykke med at i får en hjælp i så brændende ville ønske jer i ikke behøvede. For det er selvfølgelig nul menneskers drøm at havne på i behandling for ufrivillig barnløshed. Derfor var der mange blandede følelser i mig i morges. Desuden var jeg nervøs. Hvad hvis de sagde de ikke kunne hjælpe. Hvis min livmoder var stukket af sammen med idrætstøjet og Dr. Denim, af frygt for Dr. Barnløs. Hvad hvis de kiggede på spørgeskemaet, hvor jeg havde svaret “INGEN” til spørgsmålet “Hvilken motion dyrker du?”, og de nu ville sige, at de ikke kunne hjælpe min krop, før jeg selv ville hjælpe den? Hvad hvis de kiggede på boksen hvori min vægt stod og de råbte “EN-OG-FIRS??!!!!!!” Foran Lasse, der ikke ved hvad jeg vejer for tiden, fordi jeg synes det er for meget. Hvad hvis de sagde at min cyklus var for fucked til de orkede den?

    Jeg begyndte at græde i bilen. Fordi jeg var endt med at tage mine hullede bukser på, i mangel på andre skinny jeans. Og jeg kunne ikke orke u-skinny-jeans, fordi jeg synes jeg ser ekstra stor ud i dem. Og så ville det med de 81 kilo lige pludselig være langt værre. Fordi jeg var pinlig over den manglende motion, og træt af min krop, der ikke vil blive gravis. Lasse var heldigvis god til at berolige mig, og tårerne nåede at tørre inden vi nåede frem.

    Så møder vi den sødeste dame, og jeg glemmer, at jeg nogensinde har været nervøs for at møde hende. Den eneste frygt jeg havde, der blev realiseret var den med de 81 kilo. Og hun spurgte bare pænt, “Er det stadig rigtigt?” Jeg svarede ja, og kiggede væk fra Lasse, der nok alligevel elsker mig lige højt. Og alle jer 40.000 mennekser der læser med, er jeg ikke så sarte med som jeg er med ham. Det er alligevel mest bare Lasse jeg er interesseret i at imponere. Hvilket er fjollet. Han ved jo sgu da om nogen, hvordan jeg ser ud. Og det er ikke tallet på en vægt der afgør det. Jeg syntes bare det lyder af meget, fordi det er 1 kilo fra at være overvægtig, når man som mig, er 180cm høj, og jeg er ret sikker på, at han aldrig har haft en kæreste der vejer så meget. Det er skørt af helvedes til, det ved jeg med min fornuft, men jeg kan ikke altid styre mine følelser.

    Nå. Efter den nøgterne bemærkning om min vægt og ingen notits af mit for tiden ikke eksisterende forhold til motion scanner hun mig og ser at alt ser fint ud. Æggestokke, æggeledere, alting ser fint ud. Men hun konkluderer så også, at det må være ret længe siden jeg har haft min menstruation. Og jeg svarer, at hvis 8 dage er længe, så ja. Det synes hun sjovt nok ikke det er, og fortæller så, at det har været en “falsk” menstruation. Menstruationen er jo den del af cyklus hvor slimhinden fra ægløsning bliver udskillet. og det er altså det tamponen suger op. Men slimhinden var ikke udskilt. Jeg ved sgu ikke hvad det så var der blødte forrige weekend, men det var altså ikke nogen slimhinde. Så den skal ud. Det sker ved at jeg har fået nogle tabletter, der skal igangsætte menstruationen, og dem skal jeg spise i ti dage, så ryger den gamle slimsæk… Undskyld, jeg kunne ikke lade være. Fuck det er nogle klamme ord. Både slimsæk og slimhinde. Det gør altså ikke idéen om menstruation mindre ulækker. Dansk sprognævn, kunne vi prøve med noget “blomsterhinde”, måske?

    Når jeg har fået menstruationen skal jeg straks efter sammes afslutning til vandscanning, som betyder, at de fører et lille kateter op igennem livmoderen og ind til æggelederne, som skal skylles. Det er for at sikre sig, at der er helt fri passage, hvis der nu skulle sidde cyster eller æg blokere. Som jeg forstår det.

    Man kan ikke gå i gang med behandling i samme cyklus som vandscanning, så efter den skal vi vente på næste menstruation, mens jeg får hormonbehandling. Please, kryds fingre for, at det ikke bliver en af de der menstruationer, jeg ellers har haft et par af, der lader vente på sig i en 50-70 dage. For når jeg har fået menstruation efter vandscanningen, går vi for alvor igang. I gang med at ruge æg med hormoner, og med at scanne op til flere gange i ugen for deres størrelse, og når de er klar skal jeg insemineres. Altså de fører Lasses bedste svømmere helt op i livmoder, så de – som hun beskrev det – kun skal løbe et halvmaraton og ikke et helt. Der er ikke noget galt med Lasses reproduceringsevner, men så slår jeg i det mindste ikke de små svømmere ihjel med bakterier, mens de forsøger at finde en partner. Vi har regnet på det, og hvis min anden menstruation kommer til tiden, og hvis de har tid til vandscanningen hurtigt efter den første menstruation (den vi er igang med at igangsætte medicinsk nu) så burde jeg blive insemineret første gang i midt/slut oktober. Vi får tre insemineringsforsøg, og hvis ingen af dem ender i en baby, så tager de æg ud af mig, ruger dem, befrugter dem med lidt Lasse, og sætter dem op igen. Altså IVF eller reagensglasbehandling.

    Det var den lange forklaring, jeg kommer selvfølgelig til at skrive mere om det. Flere har for eksempel spurgt til et “Pårørende-indlæg”, med nogle idéer til, hvad der er godt, og hvad der er no go at sige til par i fertilitetsbehandling. Det vil jeg gerne, men først ville jeg altså fortælle lidt om, hvilken dejlig dag vi endte med at få. For hold kæft, hvor var det dejligt at der blev lagt en plan. At mærke at man er i kyndige hænder, og at der bliver rykket hurtigt. <3

  • Blandet Hverdagsemner

    En slags karantænestatus

    For to måneder siden indledte vi et crazy kapitel. Både i vores hjem, men så sandelig også i Danmarkshistorien. Det Forsømte Forår. Danmark lukkede, og vi gik i selvvalgt karantæne, som…

  • Blandet Hverdagsemner

    Jeg er blevet leder

    Indeholder reklame for Djøf/ New year, new me, eller rettere: new year, new title. Jeg modtog nemlig for nyligt et brev hvor der vældig nydeligt stod “Til ledelsen af virksomheden Line…

  • Hverdagsemner

    Karrierekaos

    Jeg har danset om den varme karrieregrød ret længe på instagram. Jeg har berørt det i et par posts, og kommet det lidt nærmere i et afsnit af Girlcrush podcasten. Men…

  • Hverdagsemner Lasse

    Hvad så nu?

    Indeholder reklame for Boliga.dk Det er nu en god måneds tid siden vi blev gift. I gamle dage ville det betyde, at det også var halvanden måned siden vi flyttede sammen.…

  • Hverdagsemner

    Kriseramt Line i 37 meters højde

    Det er ikke særligt lang tid siden, at Stephanie Fisker sammenlignede mig med hendes søn. Hendes søn er ikke et par år yngre end mig. Han er nærmer det som jeg,…