Hverdagslyfe – Line Hoffmeyer
Loader kategori

Hverdagslyfe

    Hverdagslyfe

    Jodel, bloggershaming, karma og spons

    Jeg bliver simpelthen nødt til at adressere den her tendens nu. Jeg har faktisk tænkt over det længe, men nu hvor jeg er blevet kendt nok til at have tråde på Jodel omkring mig, vil jeg fandeme gerne svare på tiltale.

    Lad os bryde sætningen lidt op og kigge på det egentlige udsagn. “Tror I, at Line mangler sponsoreret pynt til brylluppet?”

    Nej. Det tror jeg ikke. For pynt er aldrig noget man mangler. Det pynter, og det er rart. Men det er ikke nødvendigt. Kan jeg og Lasse købe det selv? Ja. Altså, vi mangler det ikke.

    Tigger jeg om spons i min story? Nej. Vil I vide, hvordan jeg ville tigge om spons? Det ville lyde cirka sådan her: “Please, please, please, please, vil I ikke godt sende mig noget pynt? Sådan der virkelig, jeg lover at lave god reklame? Please”. Det gjorde jeg ikke. Jeg lavede en story, hvor de anbefalinger jeg fik, blev tagget. Jeg videreformidlede det, fordi jeg blev spurgt, om jeg ville dele de svar, jeg fik ind. Altså, af andre, der manglede inspiration til det samme.

    Jeg kan godt finde på at spørge om spons, og lad os lige tage den. For det er der fandme mange negative kommentarer til.
    Den her blog og min Instagram er mit studiejob. Jeg bruger rigtig meget tid på at skrive indlæg, som der er rigtig mange mennesker, der læser. Til alle dem der hævder, at sponsorerede ting, reklamer og lignende er en ‘kedelig tendens’, bliver jeg simpelthen nødt til at spørge jer, hvad I forestiller jer?

    Jeg spurgte Atlantis Rejser om spons, sådan helt lige ud af posen, og det kan I læse nederst i indlægget.

    Det kunne de jo have valgt at lade være med at sige ja til. Men jeg fremsendte dem tal fra min blog og Instagram, hvor de vurderede, at det også var en god forretning for dem. Dét dér, kære Jodelskribent, er mig der “tigger om spons”. Har du også “tigget” efter et job engang, eller kaldte du det bare en jobansøgning? Eller har du bare fået tilbudt det uden videre opsøgende arbejde? Ringede Fakta bare uopfordret til dig, og spurgte om du ville sidde ved kassen?

    Er det også bare helt og aldeles for galt, at klummeskribenter for for eksempel Femina får penge for deres arbejde? For det er det samme. Den her blog skriver ikke sig selv, og hvis du synes det er hamrende nemt at få 9.000 følgere på instagram og 100.000 sidevisninger på din blog om måneden, synes jeg seriøst bare, du skal gå igang. Og hvis du så får de fine tal på din blog og får så mange der gider læse med, så synes jeg virkelig også, at det er fair, at du får nogle penge for det.

    100.000 sidevisninger på en måned er relativt. Nogle af mine kolleger ville slå ihjel for at have det, og andre ville græde hvis de havde. Men når jeg har en platform, der når ud til så mange, og som jeg har brugt ressourcer, arbejdskraft og enormt meget tid på at bygge op, hvorfor må jeg så ikke benytte selvsamme platform til at høste nogle goder? Skal jeg vitterligt være så ophøjet et menneske at jeg KUN gør skriver for jeres skyld? Så synes jeg også du skal ringe til Fakta og sige, at du ikke behøver løn længere. Du vil jo gerne bare give kunderne en god dag, og forhåbentligt et smil på læben, når de forlader din arbejdsplads, ikke? Og du elsker vel dit job. Hvorfor skulle du så tage dig betalt?

    Jeg skal have noget pynt til mit og Lasses bryllup. Vi kan sagtens betale det. Lasse kan sagtens betale det. Jeg er på s.u., og jeg har ikke specielt mange penge, som I læste her, til at købe pynt for. Jeg har ikke lyst til, at Lasse skal betale hele festen. Til gengæld har jeg en platform, hvor jeg ved med 90 procents sikkerhed, at jeg bliver spurgt til, hvor diverse ting til brylluppet var fra. Det vil jeg til den tid gerne kunne svare på. Når jeg gør det, formidler jeg den virksomhed, jeg ender med at vælge, ud til afsindigt mange mennesker. Tror I TV3 formidler gratis? Hvorfor synes I så, at jeg skal? Hvorfor må jeg ikke drage fordel af noget, jeg har arbejdet hårdt på? Jeg synes, det ville være en meget fair aftale, at jeg får sponsoreret nogle ting til vores bryllup, for jeg har arbejdet hårdt for at nå til et sted, hvor det faktisk også er en god forretning for et brand.

    Jeg synes, det er så unfair med alt det her bloggershaming. Én i tråden nævner sågar, at hun kan lide mine posts. Hvis jeg er god til det jeg laver, hvorfor fanden skal jeg så gøre det gratis? Laver du dit arbejde gratis? Det arbejde du bare fik kastet i hovedet uden at “tigge” om det?

    Jeg shamer heller ikke andre for at søge et job i Fakta. Det ville være pænt dumt, for det der med at søge arbejde et sted, det har jeg selv gjort et utal af gange. Jeg kommer heller ikke til at shame jer for at modtage løn for den, indsats I lægger i det. Det er bare en mere håndgribelig indsats, fordi du kan bogføre, hvor mange timer du har siddet bag kassen. Men jeg synes, du skulle kaste dig ud i at skrive en blog, hvis det er så nemt, at det er noget, man bare burde gøre uden indtjening.

    “jeg elsker at læse hendes opslag men derfor må man godt prikke til dem” – ja, det må du sgu gerne, og du har fået fire karmapoint (jodelsprog for likes) for den kommentar, så nogen må jo være enig. Jeg håber, I er stolte af jer selv, og virkelig føler I bidrager til en god kultur. Og så håber jeg, at I aldrig får børn, der oplever at blive mobbet. Men hvem ved, karma er jo noget man får fra Jodel, ikke?

     

  • Hverdagslyfe

    Idiot overfor idol part ll

    Nå, jeg teasede jo på instagram for, at I nok skulle få en beretning om lørdagens upfuckning, og den kommer selvfølgelig nu. Jeg har, som man kan konstatere i tidligere indlæg…

  • Hverdagslyfe

    Hjælp!

    I går fik jeg hjælp fra en uventet kant. Jeg gik og spekulerede på at droppe ud af uni. Jeg ved ikke, om man kan kalde det at droppe ud, når…

  • Hverdagslyfe

    Broccoli og frysefritter

    Jeg mistede nogle følgere på at poste, at jeg spiste broccoli til aftensmad. Det er helt okay. Specielt fordi folk sgu ikke skal blive hængende, hvis de ikke kan lide mine…